er både Oles egne svanesange – han vidste, at døden var lige om hjørnet og skriver frygtløst om at se den i øjnene – og svanesange for vores planet. Klimakrisen optog ham helt fra midten af halvfjerdserne, hvor han skrev en af de første bøger om emnet på dansk, I vækstens vold fra 1976.

Som teolog og med Thorkild Bjørnvig og K.E. Løgstrup som sine læremestre var han kendt for prægnante formuleringer som fx: ”Vor udryddelse af arterne er blasfemisk foragt for skabelsen” og ”den vesterlandske kulturudvikling er endt i vandalisme og udryddelse”. Hans debatterende og polemiske opstillinger er ofte enkle, men ikke forenklende. Han er akademikeren, der deltager i den offentlige debat. Der er klarhed og dybde i teksterne og ikke bare polemik og rethaveri. Det er en kunst at deltage lidenskabeligt i den offentlige debat som fuldblods akademiker og ikke bare som journalist. Den kunst evnede han, og det har givet os meget.