25 år senere hørte forfatteren Günther Schwarberg om børnenes skæbne. Han opsøgte deres familier, deres mordere og vidnere.
Schwarberg rekonstruerer omhyggeligt børnenes korte liv og sammenkæder de grusomme hændelser med sit eget livsforløb under nazismen.
På den måde blev børnene efterhånden Günther Schwarbergs..
'Jeg har tyve børn. Da jeg fik dem, havde de allerede længe været døde. Men så begyndte de efterhånden at leve, og nu er de hos mig hver eneste dag. De bliver aldrig ældre. Sergio er stadig syv år og sjov som Pinocchio. Jacqueline er tolv og smuk. Eleonora er fem. Hun har aldrig gået i skole og taler kun polsk'...