En minkfarmersøns øjenvidneberetning om et i dag forhadt erhverv. Kristian Massey Møller fortæller om sit arbejde på en minkfarm i 1960’erne og 70’erne. En familiebedrift båret af hans fars trang til selvstændighed og frihed. I frygten for konkurs, fordi indtjeningen ene og alene var afhængig af årets markedspriser. Med daglige faste opgaver, som var ufravigelige og skulle udføres. I årets gang, som bestemte arbejdets og sliddets karakter. I en verden i verden, hvor kodekset var ansvar og tillid og gensidig afhængighed. Minkfarmersønnen beskriver nøgternt og loyalt blandt andet den afgørende pelstid, hvor han sprøjtede mink og tidligt stod ved pelsbordet og rykkede skind af. Og han reflekterer i små passager over det at holde mink i fangenskab og det at være minkfarmer. Fra en verden til en verden, hvor moren blev sygehjælper og hvor farens fristund bestod i at gå på jagt. Ud i verden, hvortil minkfarmersønnen som tiårig kommer på ferie i England, sin mors hjemland, spiller fodbold og siden bliver soldat.