"Den sortkåbede forfølger hvirvlede skyer af visne blade op på kirkegården. Han havde ingen øjne, kun to flammer af blafrende ild i de tomme huler. Resten af ansigtet under den bredskyggede hat var mørkt som forkullet træ. Skikkelsen nærmede sig hurtigt stedet hvor Lydia, Frode og Alex stod. De vidste alle tre hvem det var: Kæledyrsmorderen! Denne historie handler om venskab mellem tre venner, som kommer ud for noget af det værste, man kan tænke sig her i livet; nemlig det at miste én man holder særlig meget af. Det er også en fortælling om børns kærlighed til deres kæledyr og hvor langt de vil gå for at beholde dem. Overskride helt utrolige grænser, hvor de fleste voksne ville være stået af for længst. Men det er fordi børn og voksne ofte lever i to forskellige verdener til trods for at de eksisterer i det samme univers. Der optræder ting i barnesindet og barneverdenen, som ikke kan trækkes med over i voksenverdenen og det skaber ofte problemer. Børn kan ""se"" ting, voksne ikke kan. På en måde har de lidt af en magisk evne. Og derfor sker det af og til, at noget dukker op: Døden i forklædning af en mystisk forfølger, der skånselsløst dræber det kæreste men ejer, men også ting som kan bringe det tilbage igen. Denne bog handler om to tabuer: Døden og Djævelen! I børnenes magiske univers to størrelser som er lige ægte. Døden den uundgåelige, Djævelen den lokkende. Men selv om ethvert barn ved, at Djævelen er kendt som en snyder og løgner, så kan hans stemme være sød som honning og hans løfter så flotte som nyt legetøj. Og når man er 12 år og står med en sorg så stor, at den næsten ikke er til at bære, så kan det være svært at gennemskue disse fine ord om mirakler, der kan udføres så let som at knipse med fingeren. Men tag ikke fejl. Djævelen giver aldrig noget bort. Han vil bytte, og så kan prisen for et mirakel meget hurtigt blive for høj.";