Missionærparret Ellen og Daniel Dirksen skrev under deres internationale uddannelse og senere virke som missionærer i Tanganyika (nu Tanzania) i årene fra 1932 til 1952 breve
hjem til familien i Danmark. Disse breve blev af familien løbende samlet i en mappe, og det er afskrift af disse breve, som udgør hovedparten af denne bog.
Under opholdet i Afrika fik Ellen og Daniel fire børn, som ved afslutningen af missionærgerningen i Tanganyika rejste med hjem til Danmark, og brevene går således i arv til dem og deres efterkommere til erindring om Ellens og Daniels virke i Øst Central Afrika.
Brevene behandler store menneskelige problemområder omkring sygdom, samfund, religion, etnicitet og også verdenshistorie under 2. Verdenskrig, samt hvordan kærlighed
hjælper i alle livets forhold. Derfor er materialet relevant og interessant for alle de læsere, som vil studere historiens og missionsgerningens erfaringer samt den internationale
kulturs udvikling omkring hele midten af 1900-tallet.