og lod håret klippe kort i en såkaldt bubikopf-frisure, en page, som dog ikke var et særsyn hos avantgardens kvinder i de brølende 20’ere. Man kan se hende som en slags radikal performancekunstner, hvis biografi ikke kan adskilles fra de karakterer, hun opfandt, kendt som hun er for at fiktionalisere og tilsløre sin sande identitet i de forskellige jeg-figurer og identiteter, hun optrådte under i offentligheden: prinsesse Tino af Bagdad, prins Jussuf af Theben, kunstneren og digteren Else Lasker-Schüler, for blot at nævne et par af de sære blandinger af imaginære og biografiske elementer. Det siger nærmest sig selv at nazisterne hadede denne avantgarde-digter med jødisk baggrund, der imidlertid heller ikke fandt sig til rette i eksil eller at være emigreret til det daværende britiske mandatområde, Palæstina, hvor hun døde alene og udstødt.

I Mit blå klaver, oversat og udvalgt af Eva Botofte, præsenteres hendes forfatterskab for første gang på dansk, med en grundig introduktion samt en række essays og udvalgte digte fra forskellige digtsamlinger.