Den store norske forfatters bog i tekst og fotos om København – og hans danske far, der døde nytårsaften, 90 år gammel
Lars Saabye Christensen har altid haft en speciel tilknytning til København, ikke mindst i kraft af sin danske far.
Mit danske album er tekster i digt og prosa hvor hukommelse og erindring tager afsæt i eller spiller op ad farens fotos fra et svundent København i det tidlige 20. århundrede. Og hvor forfatteren går på opdagelse i sig selv, sin slægt og byen.
Saabye kommer første gang til København i sin mors mave, om bord på bedstefarens bjærgningsskib, og senere, som 9-årig, tager han med familien op i Palace Hotels elevator mens duerne, i erindringens rum, hvirvler om hans og brorens ben midt på Rådhuspladsen. Teksterne bevæger sig ud og ind af tid og rum. Fra barndom i Oslo, bilture gennem Sverige og tilbage til farens barndom i København.
Mit danske album er en vemodig og humoristisk hyldest til København og en minderune over forholdet til en far og hans slægt.
Bogen har verdenspremiere i Danmark
Lars Saabye Christensen (født 1953) er en af Norges største nulevende og mest elskede forfattere. Han har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Halvbroderen og er oversat til en lang række sprog. Seneste udgivelse på dansk er romanen åbent hus (2008).
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Mit danske album" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Selvportræt: De største begivenheder
I disse erindringsdigte ledsaget af private fotos fra barndommen viser den norske forfatter sig som en dygtig lyriker, hvis tekster er "smukke, stemningsfulde og meget berigende". De bæres frem af forfatterens evne til hele tiden at genkalde sig begivenheder og situationer som led i en større livsfortællings helhed. Oversættelsen er vellykket. [Kort referat]
Varm tak til sin danske far
Denne nærmest private fortælling i fotografier, digte og prosa om forfatterens fars liv, før han blev far, har sin største styrke i den "smukke bittersøde sprogtone". Det er en flot hyldest til faderen, som endda selv får lov til at komme til orde med "egne erindringer" i en række kapitler i slutningen af bogen. [Kort referat]