Mila ankommer i en alder af tre år til Lissabon fra Luanda, hovedstaden i Angola. Hendes far er portugiser, hendes mor angolaner. Alt, hvad hun ved om sin oprindelse, stammer fra hendes bedsteforældre og nogle falmede fotografier. Fra første dag føler hun sig som en fremmed. Det mest tydelige tegn på hendes forskellighed er hendes krøllede hår, som stort set er uregerligt og vil følge hende hele livet.

Mila bruger sine minder som en falsk biografi, hvori hun fortæller om familiebegivenheder gennem fire generationer. Hun indleder en søgen efter sin identitet, en søgen, der skal vise sig at blive kompleks og smertefuld, og som krydser tre lande og to kontinenters historie.

Gennem hendes utæmmelige krøllede hårs originale linse ser vi hendes forandring og følger hende gennem kvartererne i et Lissabon, der endnu ikke tilhører middelklassen, gennem Luandas gader og blandt billederne i et familiealbum, der giver os et fragmentarisk og vildledende indblik.

Ved at blande erindringer og postkolonial roman, virkelighed og fiktion reflekterer Djaimilia Pereira de Almeida over racisme, feminisme, identitet, hukommelsens mekanismer og skriveprocessen og tvinger os til at reflektere over et spørgsmål, der bekymrer flere og flere mennesker i dag: Hvad vil det sige slet ikke at høre til nogen steder og hele tiden leve i spændet mellem forskellige kulturer?      

”Mit hår er en aktuel og vigtig bog om familie, som henvender sig til mange nutidige læsere, der kæmper med en blandet identitet, og til enhver, der forsøger at finde meningen med en hårtype, hudfarve og familiebaggrund, der ikke passer ind i det traditionelle mønster.”