Ti kendte danskere fortæller i Mit liv med døden den personlige historie om den forælder, de mistede. Journalist Trine Panum Kjeldsen kæmpede sig igennem den altoverskyggende sorg. Foredragsholder Lotus Turèll blev svigtet af de voksne og ikke mindst sin mor, da hun som 13-årig mistede sin far. Vejrvært Per Fløng passede i årevis sin dybt demente mor. Skuespiller Per Pallesen vil gerne på plejehjem – et  sted, hvor faren havde en god tid. Skuespiller Peter Gantzler beretter om den ubearbejdede sorg, der slog ud i vrede og arrogance. Journalist Rasmus Tantholdt beretter om livet før og efter sin alkoholiske fars død. Direktør Erik Sophus Falck blev hovedperson i en konflikt, der fik familien til at sælge redningskoncernen. Advokat Knud Foldschack fortæller om ikke at savne og måske ikke engang at elske sine egne forældre.

Kan man overhovedet tillade sig det? spørger for­fatteren. Kan man tillade sig ikke at tilbyde sin hjælp, når et barn i ens nærhed har mistet sin far? Kan systemet tillade sig at insistere på, at en dødssyg, men åndsfrisk 58-årig skal have ble på, hvilket politikeren Karen Hækkerups mor oplevede? Kan man som læge Peter Qvortrup Geisling tillade sig at foretrække, at forældrene dør langsomt frem for hurtigt?

Gennem de ti fortællinger om fortiden, dødsfaldet og tiden efter kommer »Mit liv med døden« omkring flere af de tabuer, som døden bringer med ind i vores liv. Det er ti stærke fortællinger med sårbarhed, styrke og erkendelse som omdrejningspunkt. Og ofte er det fortiden, der viser sig vigtig for forståelsen og accepten af at miste de mennesker, som altid vil være en del af vores liv.