Når man er i det, ligger man ikke mærke til det, ser ikke hvordan et andet menneske misbruger ens tillid, til at skaffe sig total kontrol over, ikke bare ens liv og færden, men også over ens økonomi. Man opdager ikke, før det er for sent, at det jo ikke er dig, som er forkert, men der imod den person, som nedgør dig, misbruger din tillid og hele tiden fortæller dig, hvor dum og uduelig du er. Selv om personen hammer en køkkenkniv før millimeter fra mit øre, ned igennem min bærbare pc og videre ned, hvor den sætter sig fast i computerborderet, gør at jeg ikke tør flygte. Hvor jeg træffer valget om at afslutte dette liv for at kunne få fred, men hvor jeg bliver stoppet, begynder mit mareridt først for alvor. Min færden bliver overvåget, 100 vis sms og opkald banker ind på min mobiltelefon, affald bliver smidt i min have osv. Man står magtesløs og møde man op hos ordensmagten, mødes man med den kommentar, "Du er nok heller ikke let af bo sammen med." Og selv om personene var blevet straffet, hvilket han ikke gjorde, så ville mit mareridt blot blive endnu større, da personen så først ville hævne sig.