Min smertefulde generthed varede ved indtil sidst i min teenageperiode, og det skadede virkelig mit sociale liv. Jeg rakte for eksempel aldrig hånden op i klassen – på trods af at jeg altid havde svaret. Bare tanken om, at resten af klassen ville stirre på mig, gjorde mig ildrød i hovedet. Faktisk ville det kun kræve, at en enkelt person skulle kigge på mig, før jeg kom til at ligne en ovnristet tomat! Tricket var at undgå øjenkontakt med lærerne og håbe på, at de ville vælge en anden til at svare. Det gik de fleste gange, men nogle lærere tillod sig bare at råbe ens navn op lige meget hvad. Jeg kan ikke klare dem! Hvad får dem til at tro, at de bare kan tillade sig det? Står der måske nogen steder i lærerens håndbog at det er OK bare at råbe mit navn op og tvinge mig til at tale højt foran alle i klassen, når jeg tilsyneladende ikke har lyst? Det er grænsen af chikane, hvis du spørger mig.