et studie i det til tider barske forhold mellem forældre og børn – og mænd og kvinder – og Edward St Aubyn viser endnu en gang sit enorme talent for at balancere følelsesmæssig smerte og bittersød humor. Med sprogligt overskud og dyb sarkasme går han i kødet på en familie, der kæmper med allestedsnærværende spøgelser fra fortiden. Da Patricks mor i Til sidst dør, spekulerer han på, om et liv uden hans forældre omsider vil give ham den frihed, han altid har drømt om. Efter begravelsen, da familien samles for sidste gang, mellem høflighedsfraser og de skrækscenarier, der opstår, mellem stilheden og stormen, skimter Patrick omsider en ny æra forude: En fornemmelse af tryghed – Til sidst. Edward St Aubyn har leveret et uforgængeligt Downton Abbey-værk – i kulsort udgave – og man læser begærligt og med væmmelsesfryd om de groteske hændelser bag den pæne, aristokratiske overflade.