vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme.

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem.

Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med.

Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?