1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.

Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.

Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.

Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.

Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/