fremtiden syntes uforudsigelig, fortiden uigenkaldelig og alle dagliglivets foreteelser så vilkårlige, at man for så vidt kunne forestille sig hvad som helst, for den sags skyld også at ikke en eneste dør i verden længere kunne åbnes, eller at hveden groede med akset nedad, eftersom det kun var symptomerne på den destruktive desintegration, der var mærkbare, mens årsagerne blev ved med at være uoverskuelige og abstrakte, følgelig var der intet andet at gøre, end hårdnakket at gribe til hvad som helst, blot det var håndgribeligt.”

László Krasznahorkai er født i Gyula i Ungarn i 1954. Han er en af Ungarns vigtigste samtidsforfattere og er blevet tildelt en række litterære priser i Ungarn, Tyskland og USA for sine romaner og noveller. I 2015 modtog han The Man Booker International Prize. Sammen med landsmændene Imre Kertész, Peter Nadas og Peter Esterházy udgør han en generation af forfattere, der alle har haft deres gennembrud i tiden efter Anden Verdenskrig. Hans stil bliver ofte sammenlignet med forfattere som W.G. Sebald og Thomas Bernhard, mens hans eksistentielle tematikker kan sammenstilles med Kafkas, Gogols eller Dostojevskijs. ”Modstandens melankoli” er den første af hans romaner, der er oversat til dansk.