vidnesbyrd om uskyldige ofres lidelser under totalitære regimer. Men en læsning af "den østeuropæiske anti-totalitære roman" må også forholde sig til genrens overskridelse af det rent politiske for at åbne for en undersøgelse af almene eksistentielle vilkår.

Det, som er intentionen i disse østeuropæiske forfatterskaber, er altså ikke en moralsk fordømmende placering af skyld eller ikke-skyld under totalitære regimer, men i stedet et forsøg på at forstå totalitarismens problematisering af skyldsbegrebet. Det er totalitarismen, der er den moralske sygdom, idet ingen undslipper at indtage en aktiv rolle i dens allestedsnærværende struktur.

De fire forfattere giver fire forskellige svar på mødet med det totalitære, der både hver for sig og sammen skaber et langt mere sammensat billede end de stereotype forestillinger, vi ellers er vant til.