til de fremherskende individfokuserede terapeutiske forståelser og diagnoser har de udviklet et begrebsapparat og en praksis, der fokuserer på interpersonelle interaktionsmønstre – hvordan de genkendes, opstår og vedligeholdes, og hvordan man igennem samtale kan ændre dem. Tilgangen er inspireret af konstruktionistiske og kollaborative traditioner. Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de familiesystemer, de arbejder med, og derfor må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de større kulturelle og sociale mønstre, som samtalen er indlejret i og påvirket af. Dette er en grundbog i relationel lydhørhed og samtale, der levende og konkret beskriver metodens begreber, praksis og hvordan den læres. Henvender sig til alle relationelle praktikere, der arbejder med at fremme familiers, gruppers og organisationers velbefindende.