Der var engang en pige, der hed Molly. De andre børn kaldte hende Molly Båthorn, fordi hun altid begyndte at græde, hver gang der var bare den mindste lille ting, der gik hende imod. Det var lige så nemt at få hende til at græde, som det var at få et båthorn til at sige ’BÅT’. Ja, man skulle bare sige ’BÅT’ til hende, så græd hun. Men så en der skete der noget frygteligt. Molly kom ud for en ulykke. Det skulle vise sig, at den ikke var så frygtelig endda.