om, hvordan en gruppe udogmatiske 20-30 årige intelektuelle udfolder forfatteren Henri Barbusses ideer om et ""ClartÚ""- en partiuafhængig socialisme. Med hans tilladelse redigeres og udgives en skandinavisk udgave af hans franske Monde- et tidsskrift for eksperimenterende teater, en forening for moderne film, et forlag og en studenterorganisation. Efter to år har Mondegruppen overtaget ledelsen af det radikal-liberale Studentersamfund og omskabt det til en afdeling af Nordisk ClartÚ, skaffet sig flertal i Studenterrådet for Københavns Universitet og startet en landsdækkende socialistisk gymnasiastforening.

Men bogen handler også om, hvordan alt dette efter fire år nedbrydes og ødelægges gennem infiltration af det danske kommunistparti, der stiller krav om uindskrænket loyalitet og partitilhør. Mondegruppen sprænges i sommeren 1932 og overtages af et spinkelt flertal af kommunistiske partimedlemmer. De ekskluderede og udtrådte fortsætter ClartÚlinjen i skiftende tidsskrifter og først og fremmest i foreningen og tidsskriftet ClartÚ fra 1936. De danske kommunisters folkefrontslinje fra 1935 til 1939 (hvor Hitler-Stalin pagten brat afsluttede den) har vundet hævd som mellemkrigstidens ""kulturradikale frisind"". Det er denne bogs pointe, at ClartÚlinjens hævdelse af friheden og sandheden i det socialistiske perspektiv var langt væsentligere og langt mere bæredygtig.