at købe mad for den næste … Jeg har lært, at der er intet, der hedder hvidt eller sort – kun gråt.” Historien om Monica Wichfeld er ikke alene historien om kvinden, tyskerne dømte til døden, det er også historien om en kvinde, der insisterede på at være sig selv, uanset hvilke krav familie, venner og tiden stillede til hende. Da Første Verdenskrig brød ud, skrubbede den unge adelskvinde gulve i en soldaterkantine, og da hendes nye hjemland, Danmark, blev besat af nazisterne, var hun ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre – men det var svært, for de fleste danskere lænede sig tilbage og tog til takke med de fredelige forhold i landet, mens kampen mellem godt og ondt lagde resten af Europa i ruiner. Men så mødte godsejerfruen en kommunist.