kirkesange. Den middelbyzantinske notation vedblev at være de græsk-ortodokse kirkers foretrukne musikalske skriftsystem helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.Formålet med denne udgivelse er først og fremmest at tjene som nøgle til dechifreringen af den byzantinske kirkemusiks nodesystem, nærmere bestemt ’den middelbyzantinske neume-notation’. Desuden introducerer bogen den byzantinske kirkesang i bredere forstand og behandler emner som mundtlig overlevering af kirkemusikken før notationens opfindelse, de forskellige typer af musikalske notationer i Byzans, samordningen af tekst og melodi i byzantinsk musik, den byzantinske nodeskrift sammenlignet med den vesteuropæiske middelalders neume-skrift, kirketonearterne, formler og intervaller, samt udviklingen af de forskellige kirkemusikalske genrer.Christian Troelsgård præsenterer i bogen den byzantinske kirkesangs forskellige genrer, spændende fra munkeklostrenes enkle salmodi til Hagia Sofia-kirkens stærkt forsirede katedralsang. Læseren får et førstehåndsindtryk af kilderne til den byzantinske musik, idet bogen indeholder fotografiske gengivelser af en serie daterede og lokaliserede musikhåndskrifter. Endvidere præsenteres mere end 60 musikeksempler med transskription til moderne linjenotation og en detaljeret bibliografi. Bogen er tænkt som en opdatering og uddybning af H.J.W. Tillyards Handbook of the Middle Byzantine Musical Notation (København 1935), en af de første udgivelser i serien Monumenta Musicae Byzantinae. Udgivelsen opsummerer således mere end 75 års forskning på et vigtigt, men stadig temmelig ukendt område af den europæiske musiks tidlige historie.

Christian Troelsgård, lektor i græsk og latin på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og sekretær for Monumenta Musicae Byzantinae-serien.