Mor og BusserRomantisk komedieaf Kristina Nya Glaffey

"Folk der bor uden for København er lidt mærkelige"

Det helt suveræne ved Kristina Nya Glaffeys kærlige satire over moderne progressiv borgerlighed er sproget og den måde, historien er fortalt på. Det lesbiske par, Mor og Busser, beskrives nemlig af Mors datter, hvis stemme så vidunderligt er sin egen. 'Ung og gammel. Viis og uvidende. Naiv og klog. Sprogligt i tvivl og samtidig velskrivende som bare pokker. Ordene suppleres af smukt grumsede, stedvis grusomme sort-hvide illustrationer, som Pernille Kløvedal Helweg indleder hvert kapitel med. Det er suverænt skævt. Og meget, meget morsomt.' [Kort referat]

Midt i familiens maskinrum

For det første er Kristina Nya Glaffeys bog om et lesbisk parforhold set med barneøjne 'utroligt morsom.' For det andet er det ret ligegyldigt, at det er 'en mild skuespillerinde og en neurotisk forfatterinde', der lever sammen, for det kunne være en hvilken som helst kærlig, 'moderne, blød kernefamilie.' For det tredje er bogen skrevet som en tidløs børnebog, hvor alle svære ord bliver forklaret, og den stil giver hele vejen igennem et særligt punch i sætningerne. Og for det fjerde er bogen en retningsløs, men 'lykkelig kværnen fra barndommens maskinrum, en stadig produktion af anekdoter om, hvem man er og hvor man kommer fra. De her korte tekster ville gøre sig fantastisk som en uendelig føljeton i avisen, nu er de altså en bog, det gør de også godt.' [Kort referat]

Lesbisk familieliv

En romantisk komedie om forældreskab, hvor forfatteren leger med børnebogsformatet, selvom det er en voksenbog. Det er børnene, der gengiver forældrenes tale i bogen, og de to voksne giver bogen dens energi ved at genopleve deres egen barndom og ved at fylde ord og anekdoter på deres børn. Herigennem forklares neuroser, gammelt nag og pædagogiske idealer. Normalt er forfatterens satire blottet for sentimentalitet, og alting får et 'smæk med et veloplagt sprogbat.' Denne gang indhylles satiren i fortællelaget af barnlig naivitet, hvilket forstyrrer anmelderens læsning og får hende til at tvivle på, om det er en børnebog. Men det er jo en bevidst leg fra forfatteren, og eftersom de to børn ikke er særligt interessante i sig selv, er det alligevel en ret typisk brug af barneperspektivet i en voksenbog. Dette barneperspektiv bremser noget af den energi, der normalt er i hendes bøger, og den humoristiske tekst bliver indimellem mere følsom og personlig end man tidligere har oplevet hos Kristina Nya Glaffey. Den voksne barnlighed opleves fint tunet og vedkommende. [Kort referat]

New Normal

Det virker oplagt at fjerne alle 'siger mor' og 'Busser siger, at' fra Kristina Nya Glaffey underholdende og skarpsindig komedie om familielivets trængsler i den lesbiske, kreative klasse. Så ville man nemlig have et fremragende manuskript til et grotesk og morsomt teaterstykke fyldt med sproglige fuldtræffere. 'Mon ikke der er nogen, der vil få den idé på et tidspunkt?' Som en lille roman fungerer teksten også noget nær perfekt, 'men historien kunne være blevet endnu mere interessant og måske også nuanceret, hvis vi fra tid til anden var blevet introduceret for et andet perspektiv' end den barnestemme, der fortæller og beretter om sin mor og Bussers Nørrebro-samliv. [Kort referat]