Mordet på Moster & dobbeltmordet på Peter Bangs Vejaf Susanne Meelbye

Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej bringer nyt gennembrud i århundredets mordgåde. Det betyder, at politiet har noget konkret at arbejde videre med – hvis de ønsker sagerne opklaret. Susanne Meelbye har som den første i Danmark fået eksklusiv adgang til to drabssager på samme tid, nemlig sagen Else Langkjær og Dobbeltmordet fra Peter Bangs Vej. To drabssager inden for 1½ år på Frederiksberg med mindst 15 lighedspunkter, kan næppe være en tilfældighed. I denne bog bekræfter Susanne Meelbye at det er det ikke. En uskyldig sætning, sagt i 1946 af hendes moster “Jeg skal sælge vareprøver af kjolestof” (uld), får lavinen til at rulle, de næste par år, der ender med at ægteparret Jacobsen på Peter Bangsvej bliver myrdet i 1948. Forfatteren finder frem til nye opsigtsvækkende oplysninger, som politiet har overset i politirapporterne da de efterforskede sagerne. Oplysningerne fører til, at Susanne Meelbye som den første Danmark kan levere et dokumenteret navngivet motiv til drabene. Motivet udspringer fra Malmø i Sverige, og er nøjere beskrevet i bogen. Historien bygger på tekniske spor, vidneforklaringer, politirapporter samt Else Langkjær familie og venner. Hovedpersonen der får lavinen til at rulle Året er 1946, da den 23-årige syerske Else Langkjærs bliver fundet dybt bevidstløs i sin lejlighed på Frederiksberg. Få timer senere dør hun uden at være kommet til bevidsthed. Hendes forlovede Poul Gantzler bliver sigtet, men har i første omgang et alibi. Da politiet efter 10 ugers efterforskning forsat er på bar bund, vælger de at lukke sagen med en selvmordtese… 65 år senere får afdødes niece, journalist Susanne Meelbye aktindsigt i sagen. Hun bliver meget overrasket over at sagen er lukket, da hendes familie aldrig har modtaget besked om at sagen var afsluttet. Susanne Meelbye undrer sig over at hendes mosters sag er gemt af vejen i 10 år, når den er lukket som selvmord. Pludselig rejser mange nye spørgsmål sig: Hvorfor hørte naboerne skrig, tumult og larm fra Else Langkjærs lejlighed i 12 timer, inden politiet rykker ud og bryder døren op? Hvor stammede de 17 voldsomme læsioner på hendes krop fra? Og hvorfor lignede lejligheden en forladt slagmark, hvis Else Langkjær ønskede at tage sit liv? Og ikke mindst, hvorfor dukkede Else Langkjærs sag først op igen på Frederiksberg Politistation i 1956?