Det var blevet sent, og promillerne var høje. Osvald havde endelig fået løsrevet sig fra Sigurd og bagte på Vivian, som var hans buttede type. Villads bagte på Signe. Oliver nussede sin ekskæreste Signe i nakken, og Liva bed negle, mens hun smilede sit skæve smil. Anita og Otto gjorde, hvad de kunne, for at undgå Anton. Anton og Frederikke derimod kunne ikke holde sig fra hinanden og søgte ned i enden af haven. Anton lænede sig over Frederikke, som faldt ind i hækken, der bar hende som en lodret springmadras. I ly af mørket kyssede de hinanden lidenskabeligt. En bil kom kørende ude på havegangen og oplyste dem. De var som kaniner, der blev fanget af lyskeglen. Sigurd kiggede kridhvid derned og vendte sig om. Prøvede at lade som ingenting. Vivian gik i chok og drak sig plakat.      

Om forfatteren

Ellen Bache er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1982, spiller semiprofessionelt violin og har nu i en alder af 61 brugt sin kunstneriske åre til at skrive fiktion. Hun har i en periode arbejdet som korrekturlæser på dagbladet Politiken og forlagene Munksgaard, Gyldendal og Politiken. Til daglig arbejder hun som aktivitetsmedarbejder på plejecentret Rosenborgcentret.