højder, men livet bliver til gengæld livløst og følelsesfladt. Vi må have mod til at engagere os i livet, sådan at det ikke bliver verden, der bevæger sig som en film foran vore øjne, men os der er aktører.

Virkelighedens verden er ikke skræddersyet det enkelte individ. At leve og at kunne agere i kaos kræver, at du er omstillingsparat, og denne fås ikke ved, at eleverne igennem deres skoletid oplever ensporet undervisning med fokus på dem selv og egne styrkesider baseret på en mekanisk og resultatfikseret tilgang til livet. Der skal alsidighed og praksisfællesskaber til baseret på sansemæssig erkendelse og æstetisk dannelse, hvor sanseligheden og evnen til at lytte og sætte ord på egne tanker, ideer og følelser er en forudsætning for at mestre tilværelsen i det hyperkomplekse videnssamfund for derved ikke at miste sig selv, og jeg vurderer, at også de knap så stærke læringsstile skal strejfes hos den enkelte elev, så "mulighedernes potentiale" kan blomstre op."

Uddrag fra bogen:
Citater:

"Hvis du i stedet for muligheder kun ser begrænsninger, hvordan kan du da skabe muligheder for andre? Hvis du benægter dine egne potentialer, hvordan kan du da hjælpe andre til at udvikle deres? Og hvordan anspore til begejstring og engagement, hvis du ikke selv besidder disse egenskaber?"

"Når mange tror på "effektive metoder", skyldes det troen på, at undervisning kan effektiviseres. Elever lader sig imidlertid ikke bearbejde på samme måde som industriens råstof – elever er frie og tænkende mennesker, og om de lærer noget eller ej afhænger først og fremmest af, om de selv vil."