Denne antologi er blevet til på baggrund af et forskningsbaseret udviklingsprojekt under Nordisk Ministerråd, som har været gennemført med lærere fra Danmark, Norge og Sverige i 1996-1998.
I projektet har der været fokus på børn og unges egen multimedieproduktion fra skolens begyndertrin til 12. klassetrin,...
hvor multimedieprogrammer og hjemmesider har været anvendt som et redskab i undervisningen, som kommunikationsmiddel og æstetisk udtryk i forbindelse med faglige og tværfaglige læreprocesser samt projektarbejde.
I forbindelse med gennemførelsen af udviklingsprojekterne har der været fokus på: Didaktik, læring, udtryksformer, medier, æstetik, kommunikation, design og layout, narrativitet, drenge og piger, lærer- og elevpositioner samt globale muligheder i relation til multimedieproduktion.
Artiklerme i antologien behandler med forskellige indfaldsvinkler disse felter. Nogle af artiklerne beskriver, hvordan der kan arbejdes med multimedier på forskellige klassetrin, mens andre artikler tager udgangspunkt i børns og unges multimedieproduktioner og anlægger forskellige teoretiske perspektiver. Endelig beskæftiger to artikler sig med henholdsvis, hvordan man kan opbygge multimedieproduktioner og hvordan man kan analysere og vurdere multimedieproduktioner til undervisningsbrug.
Bogen indeholder:
- Multimediedidaktik og læring.
- Hvordan kan man forklare barn hva multimedia er?
- Narrativitet och lärande.
- Programdesign, formidling og kommunikasjon.
- Visuel design og layout.
- Multimedia i praksis for de yngste elevene.
- Se med ørerne og lyt med øjnene.
- Multimedia, et verktyg för lärande.
- Fagligt svage elever i projekter med multimedieproduktion.
- Multimedia og læring gennom samarbeid.
- Analyse av multimedieproduksjoner til pedagogisk bruk.
Sammen med bogen følger en cd-rom med udvalgte eksempler på elevarbejder, der er omtalt i bogen.
Den henvender sig til lærere i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne, til pædagoger, lærerstuderende og pædagogstuderende samt kulturarbejdere i relation til børn og unge.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Multimediedidaktik og læring' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.