billedbog, wordart, erindringer eller noget helt syvende, er ikke så vigtigt. Bogen vil simpelthen ikke ned i en bestemt kasse.

Udgangspunktet er i vid udstrækning forfatterens eget liv. Ja, nogle vil sige hele hans generations liv. Man kan jo hævde, at det er den første generation, der på flere måder nægter at blive gammel. Og det er der både noget rørende og naivt over.

Teksterne, der har meget fokus på ord og det sprog, vi bruger i det daglige, er fyldt med selvironiske, morsomme og eftertænksomme betragtninger - især over den måde, livet og tiden bliver brugt. Eller er det misbrugt?

Det vigtigste ifølge forfatteren er, at bogen forhåbentlig også får smilet frem hos læserne. Ellers er den ikke rigtig .... mundret!

I øvrigt er bogen udgivet med støtte af Kulturministeriet, dengang der var noget, der hed Litteraturrådet.