Uddrag af bogen

 ”Dana, hold nu op,” siger Eva og rejser sig også, da datteren bevæger sig ud af stuen. Dana stopper og vender sig om.  ”Måske er jeg blevet skør, mor,” siger hun, hendes stemme er ved at boble over af vrede, og hun kan mærke tårer brænde i hendes øjenkroge. Det hader hun. At hun græder, når hun er vred. ”Måske har jeg en skrue løs. Måske er jeg blevet komplet sindssyg af sorg. Men i det mindste så anerkender jeg, hvad der er sket. I det mindste så lader jeg mig selv være ked af det. Jeg forsøger ikke at skjule det.” Hun råber nu. Mens hun snakker, springer spyttet fra hendes læber, men hun er ligeglad. ”Mormor er død. Din mor er død, og du opfører dig, som om ingenting er sket. Som om det bare er et lille bump på vejen. Hvis du spørger mig, er det dig, der har brug for hjælp, ikke mig.”