og levende indtryk af kampen for at bevare museet og skaffe bevillinger til det for at forhindre, at museet lukkes, og samlingen destrueres. Det er således en spændende skildring af op- og nedture gennem de 10 år i anstrengelserne for at få museet anerkendt som en bevaringsværdig samling og reddet for eftertiden.

Kirsten Broager, der tidligere har arbejdet som informationschef ved Nota, afgav i august 2016 en vurdering af Henning Eriksens originale dagbogsmanuskript.

Om dette skriver hun:
”En personlig og ærlig dokumentation om arbejdet som ulønnet frivillig medarbejder på Instituttet, beskæftiget som assistent og rundviser i Blindehistorisk Museums samlinger i kælderen. Han har travlt med besøgende og modtager gaver til museet, som han efterhånden bliver skrap til at vurdere. Man følger ham på vejen som usikker på sig selv og egen indsats til en vidende og trænet omviser med lune og humor, bevidst om sin kompetence som blind. Man er i det hele taget i godt selskab med ham og nyder hans lune bemærkninger og kommentarer, der kommer ud mellem sidebenene. Han fortæller jævnt og lige ud ad landevejen, og samtidig reflekterer han over almenmenneskelige problemer.”