og ned for notifikationerne; som et dagligt ritual og sanselig selvomsorg. Fordi Händel ikke kun er til højtidelighed, og fordi Mahler kan få selv en opvask til at føles som et kosmisk anliggende. Og fordi man med den klassiske musik kan lytte sig levende - i pendlertrafikken, på kontoret, mellem møder og madpakker - og opdage, at kroppen, tanken og tiden falder lidt til ro i en verden, hvor alting ellers har en tendens til at gå alt for stærkt.

Bogen er opbygget som 52 korte, personlige og dybt subjektive essays, hver med et helt værk som omdrejningspunkt, og med plads til et lille stykke eksistentiel eftertanke. På den måde kan man vælge at bo en uge i hvert værk, fordybe sig og få det ind under huden - og pludselig opdage, at man har tilbragt et år i bedste selskab med de klassiske komponister.

Ja, altså. Man kan også bare lynlæse den og så ellers gøre som man selv synes. Vi gider ikke for mange regler.