Denne romanbiografi handler om den store rumænske komponist, George Enescu (1881-1955).
Allerede som 7-årig blev George optaget på musikkonservatoriet i Wien og modtog undervisning hos tidens største mestre. Hurtigt fik han tilnavnet Balkans Mozart .

Enescu var en enormt feteret og anerkendt kunstner i sin samtid. Han dyrkede venskaber med de mest farverige personer omkring år 1900, blandt andre Marcel Proust, Toulouse-Lautrec, August Rodin, Richard Strauss og Gustav Mahler.

Bogen portrætterer den herhjemme noget oversete komponist både som kunstner og menneske. Den tegner et fornemt billede af det europæiske kunstnermiljø fra år 1900 og frem. Ligesom den indgående beskriver komponistens ulykkelige kærlighed til Prinsessen Cantacuzino, justitsministerens kone, som han måtte vente 30 år på at blive gift med.