Myten om den lykkelige selvejerbonde er et bidrag til en nuancering af de store landboreformers betydning. I tale og skrift har man gennem de seneste 200 år holdt fast i myten om landboreformernes entydige fordele for bondebefolkningen i Danmark. I nærværende bog gøres der til dels op med denne myte, idet det viser sig ikke altid at have været en fordel at skifte status fra fæster til selvejerbonde.
Gennem studier i blandt andet økonomiske forhold skabes et billede af livet som henholdsvis fæster og selvejergårdmænd i de to midtfynske sogne, Gestelev og Vantinge i perioden 1830-1920. Desuden undersøges de nye selvejergårdmænds muligheder for finansieringen af gårdkøbet, og det viser sig, at selvejerne ret hurtigt blev totalt uafhængig af den tidligere husbond, hvor man tidligere havde stået i et tæt afhængighedsforhold og ydet såvel hoveriarbejde samt erlagt afgifter i form af penge og naturalier.
Bogen er en redigeret og illustreret udgave af et universitetsspeciale.