og opfordrer par til at læse højt for hinanden i dobbeltsengen.
Her er en lille bid af historien ´Sommermøde´:
»…Han står helt tæt på mig, og duften af varm let parfumeret mandekrop sniger sig vej til min næse, leger med de små hår i næsen for derefter at forplante sig som små kildrende bobler rundt i kroppen. Han kigger intenst på mig, smiler og siger så ´jamen det kan jeg da også hjælpe dig med´, mens han langsomt stryger en finger op af min ene arm. Det kildrer i kroppen, tanken om at lade mig rive med, af den stemning han har sat i gang pirre mig. Jeg smiler til ham, og svarer med let kælen stemme ´det lyder som om du er fuld af gode idéer, hvad havde du lige forestillet dig?´
Han lader hånden glide hele vejen op langs min arm, op bag nakken og trækker mig helt ind til sig, kysser min hals, kind og ender i et super blødt kys, hans læber føles silkebløde mod mine. Han trækker hovedet til sig, sætter sin finger op foran mine læber og siger ´shhh ikke så meget snak, jeg skal nok styre det her´. Det kribler af liderlighed i hele min krop, tanken om at nogen kunne komme forbi og opdage os er fræk. Han er fremmed, men på forunderlig vis har jeg bare lyst til at give mig hen til ham. Hans fingre sniger sig langsomt fra skulderstropperne og ned til den første knap i kjolen, han knapper den langsomt op, lader pegefingeren strejfe min hud gennem den lille åbning, inden han går videre med den næste knap.
Han tager sig god tid, holder hele tiden øjenkontakten, indtil kjolen er knappet op helt ned til midten af maven, han kigger ned og lader den ene hånd søge ind under stoffet og kærtegner mit ene bryst, hans berøringer er så fine og kildrende, at på trods af varmen trækker min brystvorte sig sammen og stivner.Jeg læner mig let tilbage mod siden af bilen. Han bukker sig ned og kysser mine bryster, lader en blød tunge lege forsigtigt med mine brystvorter, mens hænderne klemmer let om begge bryster. Han tager sig god tid til at forkæle de struttende bær. Han rejser sig helt op igen og fanger mine læber i et heftigt langt kys, mens fingrene går videre med knapperne. Han opdager hurtigt, at jeg intet har på under kjolen. Han smiler mens han lader en hånd glide rundt om livet på mig, og trækker mig helt ind til sig, jeg kan mærke på bulen i hans shorts, at han nyder vores lille leg.
Jeg lader hænderne samle sig om livet på ham, mærker hans faste veltrænede krop helt tæt på min, jeg lader hænderne glide ned over hans bagdel og presser samtidig mit underliv ind mod hans. Små bobler af liderlighed danser sig vej gennem kroppen og gør mig næsten svimmel. Han løsner grebet om mig, og kysser sig vej ned over halsen, med hånden skubber han kjolestropperne ud over skulderen, og kjolen forsvinder fjerlet ned om anklerne på mig.«