derhjemme.

Uenighed, kritik og uoverenstemmelser i relation til forældre er - på baggrund af folkeskolelovens krav om forældresamarbejde og nutidens kritiske borgere, der er opflasket med begreber som brugerindflydelse og demokratisk medbestemmelse - en uundgåelig del af lærerjobbet i folkeskolen anno 1998.

Men langt de fleste forældre ønsker ikke at blande sig i undervisningen, hvis de får opfattelsen, at det er noget skolen helt har styr på.
Det er forfatterens påstand, at meget af det skolen/læreren betegner som klager slet ikke fra forældrenes side er tænkt som noget der skal opfattes som eller ende i en klagesag. Der er såmænd bare tale om, at der er noget, man som forældre ikke kan forstå, eller gerne vil have lov til at sætte spørgsmålstegn ved.

Grundholdningen er langt vigtigere end formelle retningslinier. Det er vigtigt, at den opfattelse slår igennem, at synet af forældre ikke automatisk hos læreren/skolen udløser reaktionen: hvad mon de nu kommer for at klage over, eller hvad har de nu fundet på at kritisere? Hvad har jeg mon gjort galt? Men forældrene bliver usikre og på vagt, hvis de får opfattelsen, at skolen ikke rigtig har styr på tingene og ikke magter at undervise børnene.

Henvender sig til såvel lærere, skoleledere samt skolebestyrelsesmedlemmer.