særligt fokus på de gymnasieelever, hvis forældre ikke selv har gået i gymnasiet – de gymnasiefremmede elever. Den belyser de vanskeligheder, disse elever har med gymnasiet, ikke mindst vanskeligheder med at forstå, hvilke krav man skal leve op til, med at forstå lærerens sprog, og med at forstå, hvordan man bliver en god gymnasieelev. Når gymnasiet er en fremmed verden giver konkrete anbefalinger til, hvordan lærere, skoleledelse og det politisk-administrative system kan skabe bedre muligheder for, at eleverne – og ikke mindst de gymnasiefremmede elever – kan gennemføre gymnasiet med et godt personligt og fagligt udbytte. Bogen kan give elever og forældre en forståelse af, hvad det er, de unge møder i gymnasiet, mens forskere og studerende inden for pædagogik, uddannelsesforskning og sociologi kan læse den som en konkret analyse af, hvordan reproduktionen af social ulighed opleves af dem, den rammer.