Landskabet som er enestående smukt, poetisk, uforglemmeligt
eller foruroligende – afhængig af hendes egen sindsstemning. Af hendes
tanker, der er præget af forventningerne til mødet med moderen eller hendes
sorg over at skulle miste… Fotografierne giver stof til eftertanke. De er
personlige, men ikke mere end de også er åbne for andres tolkninger. De er
æstetisk smukke og stemningsfulde og giver et sug i maven, hvad enten du
har gennemlevet den samme urolige og utrygge tid, som Egebjerg, eller blot
fordi dit sind er optaget af andre skræmmende og nervepirrende tanker, der
præger dit liv her og nu«.