På de dage, de nætter, søger hendes brændende og lemlæstede krop mod badeværelset. Alt i hende er som brodne, sprængte kar. Smerten sidder et andet sted nu. Fra sengen har hun trukket et spor af skam.

Kun hans sidste ord lever videre. Ligger der mellem res-terne af gammel rådden tang: "hvis jeg nogensinde slår dig - slår jeg dig ihjel."

Farligheden havde bygget rede under det skidengule gipsloft. Fra barnestolen skinnede et par våde mørke øjne.

Luften var fyldt med røg og tunge åndedrag. Hendes fingre pillede skiftevis ved knapperne i blusen eller kravlede som små dyr rundt mellem servicet og dugens folder.

De havde ikke mere tid. Der var kun plads til sandheden.

Hundredvis af kvinder vil desværre kunne identificere sig med indholdet i "Når ord ikke slår til". Men jeg må pointere at et hvert sammenfald med oplevelser eller navne i øvrigt er baseret på tilfældigheder. Min bog er ikke autentisk; men er dog baseret på virkelige hændelser og dermed et sammendrag af virkelighed og fiktion. Mine mange år som medhjælper i et krisecenter har givet stof til eftertanke og en bog blev født.