bliver en lang dag, og først om aftenen da artiklerne er skrevet og sendt, kan Dicte åbne sin post på redaktionen. Et af brevene er uden afsender og indeholder en CD, som hun automatisk fodrer computeren med. Og fra det øjeblik filmen ruller over skærmen, er Dictes verden ikke længere den samme. Den viser nemlig et bestialsk drab.