Læseren får nogle herlige gode grin undervejs … Man har virkelig lyst til at læse videre … 

“Romanen har en finurlig og skæv humor, især i beskrivelserne af Peter selv og hans forhold til sin far. Den har også en underliggende tone af alvor og tristesse over, at livet ikke blev som ventet.” 

“God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen, der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk, men også enormt befriende festligt, ja, livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er imellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom satsstykker. Det er en lille perle, sgu.” 

Min gamle far griner og slår sig på lårene, mens tårerne triller ned ad kinderne.

Pludselig ser han over på mig. Han ser overrasket ud.

”Hvem er du?”…”Hold dig nu på måtten, Madsen.” Han slår sig på låret og fløjter videre.

Der går noget tid, uden der er en lyd på båndet, så hører jeg min egen stemme.

Min far sidder og smiler bredt. De gamle, gule tænder vrinsker et hestegrin.

”Hvad tænker du på?” spørger jeg.