to uger i udkantsdanmark hos sin mormor på Langeland, ellers taber hun væddemålet. Nemt nok! tænker Ida …

Laura er overbevist om, at Ida er tilbage i København inden tre dage, men Ida er af en anden overbevisning … lige til Langelandsbroen er i sigte. Og med god grund. Den kontrol og magt, Ida behersker perfekt i den københavnske hverdag, nærmest smuldrer for hende i selskab med de langelandske folkefærd, og flere gange bliver hun hylet ud af den.

Men som dagene går, bliver Ida mere og mere accepteret af lokalbefolkningen, der med janteloven i hånden til at begynde med ser skævt til den lidt for smarte københavner. Og i løbet af de to uger bliver et bånd knyttet, hvor begge parter langsomt accepterer hinandens forskelligheder. Hvem ved? Måske bliver der en dag bliver opkaldt en gade efter Ida Mosegaard i Tranekær! Hun vil i hvert fald aldrig blive glemt på Langeland.