Sankt Peter
Peter Øvig Knudsen holder dom over sig selv som dokumentarist i denne fremragende bog, som dog ikke modtager anmelderens fem stjerner for forfatterens opgør med sin omgang med journalistiske kilder. Det bliver man nemlig ikke rigtig anfægtet af. Hver gang det begynder at blive farligt, 'ender det som regel med en på den ene-side, på den anden-side refleksion og så en tilføjelse, som lader forstå, at Øvigs valg nok ultimativt var det rigtige.' Til gengæld er bogen 'en vigtig påmindelse om, at kilder stort set altid husker forkert. At skriftlige kilder ikke nødvendigvis er meget bedre end mundtlige. At der altid er snævre grænser for det, vi ved og kan vide, og at alting kan hænge meget anderledes sammen, end vi tror.' [Kort referat]