Spørgende udtryk stod malet i begges ansigter. Hvad var politiets videre plan, og hvorfor slæbe afsted med Noah, nu hvor hun havde mest brug for ham? Hendes gennemtrængende brøl lammede hele gangen. Forsøget på at skrige smerten ud efterlod kroppen i afmagt. Hulkende faldt hun sammen på gulvet. Hvor længe hun havde ligget i fosterstilling var uvist. Hun løftede diskret hovedet og fik øjenkontakt med Darshan der sad på hug foran hende. Med tårer i øjnene faldt hun ham om halsen. – De har taget Noah med, svarede hun hikstende.