På en medrivende  og nærværende måde får læseren indblik i, hvordan de hver især og sammen håndterer de problemer, de står over for, fra Malenes kamp for at komme ud af et psykisk voldeligt ægteskab over Julies utroskab, Helles kamp mod alkoholisme, Pernilles fremmedgørelse fra sin mand og tab af sin far til Annes accept af sin fortid og den mulighed, det giver for at hjælpe de andre.             

Da Anne åbnede hoveddøren, vidste hun med det samme, at der var noget galt, så hun stoppede i entreen. Huset var stille på en larmende måde. Som om det med sin stilhed ville fortælle hende, at der var noget helt galt. Hun kaldte på sin mor, men der kom ikke noget svar.   

Den eneste lyd var hendes hjerte, der slog så kraftigt, at det gav genlyd i hendes hoved.   

”Du bliver nødt til at gå ind,” sagde hun højt.   

Hun prøvede at få sine fødder til at flytte sig, men hun var frosset, stod som stivnet, for hun vidste instinktivt, hvad hun kom hjem til, men ikke hvilket syn der ventede hende.                ¨