blev et gennembrud for Singer, da hans værker begyndte at blive oversat af datidens store forfattere fra jiddisch til andre sprog.

Isaac Bashevis Singer var en polskfødt jødisk-amerikansk forfatter (1903-1991). I 1935 emigrerede han til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de oprindeligt er skrevet på jiddisch. I centrum af hans forfatterskab er livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før Holocaust, projiceret i en realistisk stil med et strejf af mystik – en stil, der af mange betragtes som både grotesk og obskøn. Rollelisten af karakterer stammer fra jødisk folklore og byder på alt fra synske, troldmænd, tåber, vismænd, ludere og fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssige kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral. Hans forfatterskab, som omfatter romaner, noveller, børnehistorier og erindringer, gav Singer Nobelprisen i litteratur i 1978.