Vulfsons var fire år i Den røde Hær under 2. verdenskrig og modtog tre militære hædersbevisninger. I hæren begyndte hans glansbillede af Sovjetunionen at flosse i kanten sammen med hans syn på kommunismen. Under krigen blev han også journalist, viceredaktør på hæravisen. Efter krigen arbejdede han først på en kommunistisk avis, og siden som redaktør på den mest liberale avis nogetsteds i Sovjet, Voice of Riga, som indførte en helt ny stil i den del af verden med overskrifter, humor og annoncer. Han blev populær og fik sit eget tv program.

I 1988 var han den første i sin del af verden, som offentligt talte om, at Letland var en besat stat. Han var medstifter af den lettiske bevægelse for perestrojka og uafhængighed. I 1989 blev han valgt til Den øverste Sovjet og siden til Letlands parlament. Han bad Gorbatjov om at slippe Baltikum og giver et interessant billede af samme Gorbatjov. Med sine baltiske kolleger fremskaffede han kopier af den historiske studehandel om Baltikum mellem Tyskland og Sovjet - Molotov-Ribbentrop aftalen - og var en drivkraft i Baltikums genvundne uafhængighed.

Bogen giver denne fascinerende personligheds historie, og man undrer sig gang på gang over, at han stadig er i live, så farligt som han har levet.

Forfatteren har igennem fortællingen givet historiske "flashes" til understøttelse af den turbulens, Baltikum og Letland har været udsat for. Bogen er derfor ikke alene en meget spændende mands fantastiske og modige liv men også et historisk indblik i Baltikum, der i så mange år har været næsten negligeret af omverdenen.