Uddrag af bogen  

Edderkoppen sænkede sig langsomt ned over Sia og lod de tynde spindelvævstråde svæve i luften over hende. Den var ikke særlig stor. Dens sorte krop var langstrakt og uden anden udsmykning. I søvne langede Sia ud efter den for at forhindre den i at lande på sig, men hun ramte den ikke. Som et spøgelse undveg den hendes hånd og fortsatte ufortrødent, indtil den landede på hendes skulder. ”Natspindleren …,” hviskede stemmen. ”Det er natspindleren, der spinder vores livstråd.” Stemmen var nærmest kun en ånde, men Sia hørte den tydeligt i sin drøm. ”Det er Natspindleren, der bestemmer trådens styrke og dens bristepunkt.” Edderkoppens ben mod hendes hud fik en skælven til at gå gennem kroppen på hende, og uvilkårligt forsøgte hun at børste den væk.