Nu debuterer Staho som forfatter. Debuten fylder intet mindre end 350 sider og formen skaber en både vild og meditativ læseproces, der harmonerer godt med bogens gennemgående tema.NATTEN ER EN KISTE AF SORT ILD tager sit omkuldvæltende udgangspunkt i afskeden med et dødfødt barn, hvor smerten og fortvivlelsen skriver ud i et fortættet og ekspressivt sprog, der på filmisk vis krydsklipper mellem det nære, intime rum i kroppen, kønnet og kærligheden og så historiens evigt drejede hjul med nedslag i Holocaust, Srebrenica og Antiogens tilintetgørelse i græsk mytologi.

Det er barsk læsning, hvor sproget flere steder kammer over og hvor læseren ikke overlades mange pusterum, når de mange siders rædsler langsomt skærer sig ind og sætter sig fast. Der hviler en uhyggelig, majestætisk stilhed i sproget. Et sprog for døden der i digtene er meget ulig vores tid, men som i kraft heraf forundrer og betager. Samtidig er sproget til tider alt for meget, men langt hen ad vejen er det også dét, der driver værket – ubegribelige fænomener skildres bedst i et ubegribeligt sprog.