Natten og nattemørket har altid været forbundet med ondskab, død og sex. Det Gamle Testamente indledes ligefrem med fortællingen om, hvordan mørke blev adskilt fra lys, og hvordan nat blev adskilt fra dag, og denne opdeling har på afgørende punkter præget menneskers tankegang, fx i forestillingen om en Oplysningstid.

Natten og dens livsverden er blevet den glemte halvdel af den menneskelige erfaring – på trods af, at menneskene helt frem til omkring 1900 tilbragte adskillige af deres vågne timer i hel- eller halvmørke.

Pragtudgivelsen Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og helt frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum.

Med historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl i spidsen fortæller bogens forfattere om, hvordan natten åbnede sig for et tætpakket mylder af liv præget af frigjortheden fra statens og kirkens overopsyn. Nattens lediggang blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys, og gjorde det muligt for mænd og kvinder at slå sig løs af indsnørede sociale konventioner og handle mere lystbetonet, drikke, ryge, elske og myrde i ly af mørket. Natten rummede sine helt egne værdier, myter, ritualer, fjendebilleder, heltefortællinger og artefakter, som man kommer nærmere ved i bogens kapitler at tage udgangspunkt i natlige begreber så som Døden, Djævelen, Nattesædet,Prostitutionen, Tyven og Søvnen.