Naturfagene nyder stor interesse og bevågenhed både fra politisk hold og fra erhvervsliv og fonde i disse år, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem rundhåndede bevillinger til forskning og udvikling. Hvordan sikrer vi, at denne tendens ikke tilsidesætter den kritiske refleksion i forhold til, i hvilken retning naturfagene samt den naturfagsdidaktiske forskning bevæger sig? Forfatterne til denne antologi peger på en række indlysende spørgsmål, som bør stilles til de tendenser, der præger undervisningen i naturfag i dag:Hvilken betydning får STEM-begrebet og fondsbevillinger på naturfagsundervisningen?I hvilken grad hører teknologi og teknologiforståelse hjemme i skolens naturfagsundervisning? Hvilken betydning har kravet om problemorienteret naturfagsundervisning? Hvordan lever folkeskolen op til kravet om feltarbejde i naturfagene?  Hvordan harmonerer fagbeskrivelserne med hensynet til dybdelæring og forståelsesbaseret naturfaglig dannelse?Hvordan tilgodeser fagbeskrivelserne det naturfaglige kompetencebegreb?Hvordan sikrer pædagoguddannelsen, at børn tidligt introduceres til natur og science?   Bogen henvender sig primært til lærer- og pædagogstuderende i naturfag på bachelor- og kandidatuddannelser, til lærere og pædagoger på efter- og videreuddannelse samt til naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer.