Naturlommekalenderen 2022af Henrik Carl, Peter Rask Møller, & Morten DD

Årets artikler 

Når man er vandløbsspecialist og vil studere dyrene døgnet rundt, laver man da bare sit eget aflange strømakvarium derhjemme. Det har Bent Lauge Madsen gjort – og han fortæller her om vandløbets små fiskere, vårfluerne, som bygger avancerede ruser og net for at fange føden. Bent har et helt livs erfaring fra feltarbejde i danske vandløb, men med strømakvarie, stereolup og tålmodighed har han kunnet komme helt tæt på og iagttage hele processen, når de små vårfluelarver bygger og vedligeholder deres fangstredskaber.

De fascinerende og elegante nålefisk er som taget ud af et eventyr. De færreste kender dem, men vi har faktisk hele otte arter i de danske farvande: tre tangnåle, to næbsnoge, en snippe og to søheste. Flere af arterne kommer gerne helt ind til kysten, men de er mestre i camouflage og kan være meget svære at se blandt tang og ålegræs. Hos nålefiskene er det hannen, som bærer æggene og står for yngelplejen. Han udvælger nøje den eller de hunner, som han vil parre sig med, og som får lov til at lægge æg på hans bug eller i hans rugepose. Henrik Carl og Peter Rask Møller fortæller om de otte arter og viser, hvordan du ser forskel på dem. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at du møder en nålefisk, når du bader (eller snorkler). Men muligheden er der – og nu ved du, hvor og hvad du skal kigge efter.

I dag er Molslaboratoriet på Djursland et hotspot for biodiversitet, men sådan har det ikke altid været. I perioden 1960-2000 forsvandt art efter art fra området, og først efter projekt Rewilding Mols blev søsat i november 2016 blev artsnedgangen stoppet. I dag er mange af de ”gamle” arter dukket op igen, truede planter og insekter stortrives – og for nogle af arterne gælder, at de kun kendes fra Molslaboratoriets område. Morten DD fortæller Molslaboratoriets historie og giver indblik i de tanker og tiltag, som har ført til områdets store forvandling. Alle er velkomne til at besøge Molslaboratoriet og se denne vrimlende skatkiste af fugle, dyr, planter og insekter ... og hvem kan modstå det efter at have læst Morten DDs fortælling og set hans betagende billeder her i Naturlommekalenderen?

Der er ny viden om vore pindsvin! Dr. Pindsvin, Sophie Lund Rasmussen indvier os i de foreløbige resultater fra "Det danske Pindsvineprojekt", som er et meget stort citizen science-projekt, hvor 697 døde pindsvin er indsamlet af borgere fra hele landet. De døde pindsvin er blevet undersøgt på alle leder og kanter, og det har ført til megen ny viden om pindsvinenes liv og død. Dr. Pindsvin ved simpelthen ALT om pindsvin og i artiklen deler hun ud af sin viden fra den store undersøgelse. Bonus – det alle haveejere vil vide – skader robotplæneklippere pindsvin?

Somrenes LIVE-sending (webcam) fra to af de danske storkereder har været spændende at følge, men når storkene var draget sydpå kendte man førhen hverken rute eller destination. I år har foreningen Storkene.dk sørget for, at flere af årets storkeunger har fået påsat en GPS, så nu kan vi også følge storkene ”LIVE” om vinteren! Hvor vælger de at overvintre og hvilken rute vælger de for at komme dertil? I skrivende stund er storkeungen Michaela fra Gundsølille nået til Mpumalanga-provinsen i Sydafrika (hun er "østtrækker", det er den lange og farlige tur sydpå). Storkeungerne Findus og Simba er "vesttrækkere" - og de er nu i området syd for Sevilla i Spanien. Findus er den mest omkringfarende af de to – han har været helt nede ved Gibraltarstrædet og har også taget en tur langs kysten vestpå ind over grænsen til Portugal. Findus og Simba er søskende fra reden i Broderup, men de fulgtes ikke ad til Spanien – og Findus blev forsinket af en havørn ved Ejderen. Jesper Johannes Madsen og Jess Frederiksen fortæller historien om GPS-mærkningen af de danske storkeunger og om hvad resultaterne forventes at kunne fortælle os om den danske storkebestand.

I år fortæller Jesper Johannes Madsen og hans kollegaer fra Ringmærkningsadministrationen igen om spændende genfund af ringmærkede fugle. I år blev en eremitdrossel - en helt ny fugl for Danmark, og kun meget sjældent set i Europa – fanget og ringmærket på Christiansø. Eremitdroslerne yngler i Nordamerika og trækker sydpå om vinteren, så denne fugl var absolut på afveje. Det bliver spændende at se, hvor den bliver registreret næste gang. Husk, at du også kan bidrage med indberetninger af ringmærkede fugle og hjælpe Ringmærkningsadministrationen med at få mere viden om fuglearternes trækmønstre.

Alle artikler er rigt illustrerede med farvebilleder.

Naturlommekalenderen har en hel uge pr. opslag, og hver måned indledes med en månedsoversigt. Herefter kommer 12 stjernekort med ledsagende tekst af Lars Petersen, samt 12 små tekster om vejrhistorikken for de seneste 5 år, skrevet af meteorolog Jesper Theilgaard.

I de 365 dagstekster møder du bl.a. søfjeren og enhjørningen, ... og stråmanden, dødningehånden og ligrøveren. Det er Lars Thomas, som igen deler ud af sin viden om alt det finurlige derude.

Lars Petersen har forsynet hver dag med tidspunkter for solens og månens opgang og nedgang. Han fortæller også, hvornår du skal kigge efter meteorsværmenes stjerneskud og årets sol- og måneformørkelser.

ALT DET ANDET DU FÅR MED

Thomas Bjørneboe Berg præsenterer Danmarks nye artsportal – Arter.dk – som er fuld af muligheder. Herinde kan man både få identificeret sit fund og hjælpe andre. Eller bare gå på opdagelse!

I Naturlommekalenderens mere nørdede afsnit kan du bl.a. læse om jagttider, regler for fiskeri, og få viden om reglerne for færdsel i skovene og på strandene med og uden hund. Det er også her du finder kontaktoplysninger på relevante myndigheder og institutioner – f.eks. hvem du skal kontakte, hvis du påkører et dyr. Bagest i kalenderen findes tabeller for chill-faktor, vindstyrke, en oversigt over værdier for mål og vægt, alle danske postnumre (incl. Grønland og Færøerne) samt sider til egne notater og telefonnumre.

Naturlommekalenderen 2022. Praktisk format - solid indbinding, forsynet med læsebånd. Illustreret. 304 sider.